Du er her

Information

Adresse

Sjælør Boulevard 79
2500 Valby

Åbningstider

Man-Fre 06.30 - 18.00

Normering

  • Børnehavepladser: 49

Bydel

Valby

Profil

Udvidet åbningstid
Madordning

Etableringsform

Kommunal

Leder

Dorte Psilander

Hvem er vi?
Labyrinten ligger i en almennyttig boligblok, i fire dertil indrettede lejligheder. Børnehaven består af tre børnehavestuer. Sneglestuen og Sommerfuglestuen har hver 21 børn.
Tredje stue er en specialgruppe der består af seks børn. Denne gruppe, Edderkopperne, har deres egen lejlighed, hvor der samarbejdes meget på tværs af stuerne.

Udeliv 
Til børnehaven hører en superlækker naturlegeplads, hvor vi boltrer os hver dag. Vi laver bål, kælker, sopper i badebassin, maler på staffelier og lærer eksempelvis om naturens dyr i vores temauger.

Derudover har vi vores egen skovbus og udflytterhus i Hedeland. Vi tager af sted hver dag med tolv børn og to voksne. Kun fantasien sætter grænser for vores aktiviteter. Vi lærer om naturen i de forskellige årstider, dyrenes liv, laver mad over bål, besøger naturlegepladser, får en masse kulturelle indtryk og lærer om livet i Danmark i gamle dage. Det foregår igennem temauger/måneder der eksempelvis handler om Christian d. 4., vikingerne og de nordiske guder osv.

Dagligdagen 
Til daglig deler vi børnene i grupper, det giver børn og voksne en mulighed for at fordybe sig i de planlagte aktiviteter.  
Vi prioriterer at vi har plads til at være nærværende overfor børnene i det daglige, men at vi som voksne også skal give børnene en masse oplevelser for derigennem at styrke deres forskellige kompetencer.


Labyrinten er integreret (separat pladsanvisning) med Vuggestuen Kongehuset (http://vuggestuenkongehuset.kbhbarn.kk.dk/).

Forældresamarbejde
Samarbejdet mellem børnehaven og familierne prioriteres højt.