Du er her

Vuggestuen Kongehuset

Vuggestuen Kongehuset

Sjælør Boulevard 153
2500 Valby
Danmark

Hvem er vi?
Vuggestuen Kongehuset blev bygget i 1981, institutionen rummer fire stuer og et alrum der fungerer som omdrejningspunktet. Fra stuerne er der udgang til vores dejlige legeplads, som ligger op til motorisk udfoldelse. Vi har bl.a. to gynger, sandkasser og en lille ”kæmpe”-bakke. Vi tager på ture i lokalmiljøet f.eks. Vestre Kirkegård, Karens Minde, legepladser eller tager ud og ser på tog. Vi har indrettet vuggestuen så den både er hyggelig og funktionel med gamle møbler og billeder, som er malet af personalet.

Personalegruppe
Vi er 15 fastansatte pædagogisk personale plus 1 køkkenassistent, 1 rengøringsassistent og en gårdmand.

Dagligdagen
Vi er meget kreative, nyder at inddrage årstiderne samt kulturelle begivenheder. Rytmik, sang og bevægelse er en rigtig stor del af vores hverdag. Vi har kontinuerligt brug af vores lille sangkuffert på stuerne, hvor rytmikken er en aktivitet på tværs af stuerne og i reglen foregår i alrummet.
Vores store opgave er at give børnene en god og tryg hverdag med nærværende og omsorgsfulde voksne.

Forældresamarbejde
Vi prioriterer forældresamarbejde højt. 

Vuggestuen Kongehuset er integreret (separat pladsanvisning) med børnehaven Labyrinten(http://labyrinten.kbhbarn.kk.dk/).

Hvis du vil vide mere om os er du velkommen til at klikke ind på vores præsentationsfolder på hjemmesiden.