Information

Adresse

Klitmøllervej 32
2720 Vanløse

Åbningstider

Mandag-Fredag 07.00-16.45

Normering

  • Børnehavepladser: 66

Bydel

Vanløse

Profil

Madordning

Etableringsform

MunicipalityInstitution

Leder

Christian Eilert Nesgaard

Velkommen til Børnehuset Mundi. Mundi betyder verden på latin og afspejler mangfoldigheden i både børne- og personalegruppen.

Vi er en kommunal, integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Vi har plads til 126 børn fordelt på 5 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. 

Pædagogik

Kerneopgave: I Mundi skaber vi "Ro til at Gro", gennem leg, læring, udvikling og bevidst nærvær.

Mission: I Børnehuset Mundi skal oplevelser være autentiske og ambitiøse. Vores miljø skaber grundlag og mulighed for leg, trivsel, læring og dermed udvikling. Børn skal hver dag opleve succes i trygge fællesskaber og via passionerede medarbejdere med høj faglighed og arbejdsglæde.

Vision: Børnehuset Mundi skal opleves som et nutidigt skabende og bevægeligt børnehus, der giver fremtidens børn glæde, mod og livsduelighed. Vi vil til stadighed lade os inspirere og udfordres, finde nye og bedre veje og altid reflektere og mærke efter, hvad det gode børneliv er.

Mindfulness

Vi arbejder dagligt med mindfulness i børnehaven. Hver dag før frugt, har vi en mindful stund, hvor børnene kan få mulighed for at koble af. De kan ligge på et tæppe, lytte til stille musik, eller mindful historie, eller blot lade tænkerne flyve og være tilstede. Der er også mulighed for at enkelte børn kan sidde for sig selv i ro og læse, lege mm. Alle børnehavebørn deltager i løbet af deres børnehavetid i et mindfulness forløb i en mindre gruppe.

I vuggestuen arbejder vi særligt med "Ro til at gro", hvor vi skaber gode læringsmiljøer, hvor der er plads til at udvikle og lære, Vi har fokus på stemninger og har fx. altid mindful musik, når børnene skal sove. Derudover arbejder vi med mindful rytmik, hvor vi har fokus på bevægelse og sanser.

Madordning

I Børnehuset Mundi har forældrene besluttet, at der skal være en madordning. Det betyder, at der serveres mad fra eget køkken ved alle måltider. Der foretages madvalg hvert andet år og det er senest sket i november 2020. Maden er 90-100% økologisk. Sukker benyttes udelukkende som krydderi.

Rundvisning

Vi tilbyder rundvisning den 1. fredag i hver måned kl. 10.00 Tilmeld jer ved at skrive til pg3u@kk.dk