Information

Adresse

Floras Allé 16
2720 Vanløse

Åbningstider

Mandag-Torsdag 07.00-17.00, Fredag 07.00-16.00

Tilhørende adresser

Spanagervej 14
4623 Lille Skensved

Normering

  • Børnehavepladser: 80

Bydel

Vanløse

Profil

Delvis udflytterinstitution
Madordning

Etableringsform

MunicipalityInstitution

Leder

Annette Danholm

Drivhuset er en integreret daginstitution i Vanløse normeret til 129 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på 4 vuggestuegrupper med 12 børn i hver gruppe. 3 børnehavegrupper med 22 børn i hver og en gruppe med 15 børn. 2 af vore børnehavegrupper kører hver dag til vores dejlige udflyttersted i Lille Skensved syd for Køge.

Vi har åbent fra 7-17 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag og fra 7-16 fredag.



Sådan bor vi

Drivhuset har to fysiske afdelinger. Byhaven på Floras allé 16, med 4 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Frilandshaven Spanagervej 14 Lille Skensved med 2 børnehavegrupper.

Vi fungerer som et samlet hus med fælles fokuspunkter og pædagogik. Vores børns trivsel og udvikling er vi alle ansvarlige for – i tæt samarbejde med jer forældre 

 

Vi arbejder alle systematisk med: børn og bevægelse, legefællesskaber og sprog og kommunikation.

Byhaven: her åbnes hver dag kl 7 og der tilbydes fælles morgenmad til de fremmødte børn frem til ca 7:50. 

I stueetagen ligger der 2 børnehavegrupper, Mælkebøtten og Tusindfryd samt en vuggestuegruppe, Kartoflerne. I fællesrummet er der plads til diverse aktiviteter og lege.

På første sal ligger der 3 vuggestuegrupper og et stor fællesrum til høj aktivitet.

Legepladsen i Byhaven deler vuggestue og børnehave. Derudover har vi to el- ladcykler, som giver os mulighed for at tage på længere ture ud af huset.

 

Frilandshaven: Bussen kører fra Vanløse kl 8:15 og er fremme ca kl 9. Her har vi et dejligt hus, hvor hver børnegruppe, Valmuer og Solsikker, har hvert deres grupperum. Derudover er der et fælles værksted/krea rum og et alrum. Der er tilknyttet 2 legepladser til huset. En hvor der er lagt asfalt/fliser, hvor der blandt andet kan cykles. – og så er der vores 8000 kvm store naturgrund. Udover en masse naturlige lege og gemmesteder er der også ruche bane, sandkasser, gynger, legehuse, fodboldbane og bål sted. Frilandshaven ligger i naturskønne omgivelser ved mark, skov og små vandløb.

Bussen er tilbage på Floras allé ca 15:45 og kl 15:00 om fredagen



Når vuggestuebarnet skal i børnehave: vil I få tilbudt plads der, hvor der er ledigt. Det vil sige, at I ikke selv kan vælge, om det skal være Frilandshaven (de to grupper som kører med bus hver dag) eller Byhaven, som barnet skal starte i. Forældre kan dog ønske, og hvis muligt, efterkommer vi naturligvis ønsket. Vi lægger til gengæld stor vægt på at flytte børn sammen med eller hen til børn de har en venskabsrelation til.

Alle vuggestuebørn der skal starte i børnehave, har allerede været på besøg hos deres nye venner inden start – også de børn der skal i Frilandshaven.

Pædagogisk målsætning 

Vores ønske er, at børnene skal have en tryg tilknytning til de voksne, opleve sig betydningsfuld og værende en del af et fællesskab.

Barnets gode tilknytning, og relationer, til både voksne og andre børn er grundlæggende for det enkelte barns trivsel og udvikling. Det er vi meget opmærksomme på og tilrettelægger vores pædagogik ud fra det grundsyn. Ligesom vi til stadighed bestræber os på at udvikle de bedste lærings- og legemiljøer for vores børn. Alle børn skal være en del af et fællesskab og alle børn skal have følelsen af at have venner.

Overgange – fra hjem til vuggestue – fra vuggestue til børnehave – fra børnehave til skole

Der er mange små og store overgang i børns liv. En stor overgang er fx at starte i vuggestue eller skole men der er også små daglige overgange: sige farvel til far og mor, skiftet fra én aktivitet til frokost, fra inde til ude. 

Når et barn bliver tilbudt plads i Drivhuset vuggestue vil i blive inviteret til et formøde, hvor vi taler om jeres barns start hos os. Når jeres barn skal fra vuggestue til børnehave inviteres i til et møde, hvor både jeres barns vuggestuepædagog, og pædagogen, som skal modtage jeres barn i børnehaven deltager. Når jeres barns skal videre fra børnehave til skole, vil der ligeledes finde en videns overdragelse sted.

 

Madordning

I Drivhuset har forældrene besluttet, at der skal være en madordning. Det betyder at der serveres mad fra eget køkken ved alle måltider. Der foretages madvalg hvert andet år. Det er senest sket i november 2020. Vi har køkkenmedarbejdere på begge afdelinger, der laver dejlig mad til os. Maden er 90-100% økologisk. 

 

Besøg os

Har du/i fået lyst til at vide mere om, hvem vi er og se vores hus så ring eller skriv en mail for aftale om rundvisning. Rundvisningen foregår i Byhaven på Floras allé. Er du interesseret i at komme på besøg i vores Frilandshave, kan det ske efter aftale.

 Du kan kontakte pædagogisk leder Annette Danholm på: 42202585 eller fm65@kk.dk 

Vi glæder os til at møde jer