Du er her

Adgang til Pladsanvisningen i København Du kan ikke få adgang til Digital Pladsanvisning i perioden 8. november til 1. december 2019. Du kan i hele perioden kontakte Pladsanvisningen, Forældrebetalingen og Privat Pasning på telefon og e-mail.
Opdateret: 22.10.2019
Oprettet: 22.10.2019
Opslag placeret i: 
Forælder der tilbyder privat dagpleje
Plads fra
22.10.2019

Bydel

Amager
Åbningstiden i privat dagpleje er 48 timer i tidsrummet 6.30 - 17.15.

Kære forældre,

Jeg ønsker at passe min søn, Magne på 1 år, hjemme formentlig indtil børnehavealderen. I den forbindelse søger vi nu en, som har lyst til at tilbringe hverdagen med os.
Vi laver alverdens sjov og ballade. Vi elsker at synge og danse rundt. vi spiller selv musik med sjove børneinstrumenter. Derudover hygger vi os også med at tage en tur på legeplads, legestuer, hvor vi møder andre børn og voksne, tage ud og kigge på naturen og dyr eller bare en hygge dag hjemme, hvor vi læser bøger og tumler rundt.

Jeg er 29 år, har en bachelor i arbejdslivsstudier og psykologi fra Roskilde Universitet. Jeg er meget interesseret i udviklingspsykologi for småbørn. Jeg er rolig, nærværende omsorgsfuld og anerkendende i min tilgang til børn. Jeg vil til hver en tid sætte børnenes behov øverst. Jeg har derudover et førstehjælpskursus for baby og småbørn (fra sidste år).
Jeg er gift med Magnes far, Morten, som er elektriker og derfor sommetider vil være hjemme i mine åbne timer. Vi bor i en treværelses lejlighed i Sundby (tæt ved Øresundsvej). Her er der rig mulighed for at tumle rundt i hjemlige og trygge omgivelser, hvor hverdagen altid vil blive planlagt udfra børnenes behov og interesser. Vi har en aflåst gård, hvor der er en dejlig legeplads, som giver mulighed for udendørs leg.
Jeg har tidligere været privat børnepasser for to børn (ikke mine egne), det var en stor glæde. Jeg var det dog i en kortere periode, mellem endt uddannelse og inden jeg gik på barsel i sommeren 2018.

Jeg vægter en åben og ærlig kommunikation med jer som forældre, så vi kan danne en god relation. Derfor vil jeg gerne afholde møder med Jer inden, for at se om kemien er der. I forhold til indkøring har jeg skrevet mit bachelorprojekt om netop dette, hvor jeg har beskæftiget mig meget med adskillelse og tilknytning. I den forbindelse ved jeg, hvor vigtigt det er, at forældrene er trygge ved mig. Derfor er jeg lyttende og vil sætte så meget tid af til en indkøring som I og Jeres barn har behov for - det betaler sig godt for alle i sidste ende, er min erfaring.

Hvis i har spørgsmål er i meget velkomne til at kontakte mig på:
TLF: 26733313
Mail: pioinesvoigt@gmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

De bedste hilsner Pi

Kontakt

Pi Oines Voigt
Rødegård, 18 3 mf
2300 København S
+45 26733313