Du er her

Adgang til Pladsanvisningen i København Du kan ikke få adgang til Digital Pladsanvisning i perioden 8. november til 1. december 2019. Du kan i hele perioden kontakte Pladsanvisningen, Forældrebetalingen og Privat Pasning på telefon og e-mail.
Opdateret: 18.11.2019
Oprettet: 22.10.2019
Opslag placeret i: 
Passer der tilbyder pasning
Plads fra
22.10.2019

Bydel

Nørrebro

Åbningstid

08:00
-
16:00

Privat pasning tilbydes i godkendt ordning med 4 børn.

( ville være perfekt hvis de evt. kan blive til børnehave alderen men ikke et krav men vil have barnet min 6 Mdr. pga. børnenes tilknytning/tryghed samt for at skabe ro og stabilitet i børnegruppen.

åbningstiderne er ca. kl. 8-16 dog lukker jeg kl 15 fredag er fleksibel så det kan aftales nærmere.

Har selv været privat dagplejer i Københavns kommune som jeg har været siden sep. 2006.  
jeres barn vil blive passet sammen med 3 jævnaldrene børn  
vi elsker at gå ture og være ude og lege, hygge os hjemme når det regner meget.
tumle, læse, lave rytmik mv. i børnenes tempo og til tur til Zoo / Frederiksberg Have eller andre spændende steder alt efter hvordan vejret er.

Bla. Oprettet min egen legestue (mors legestue)  
Vi går i legestue samt til rytmik flere gange om ugen og møder de andre børn fra ordningen, vi spiser så meget økologisk vi kan.  
mit kodeord i hverdagen er tryghed, omsorg, hygge, sjov
samt et godt samarbejde (kommunikation)med forældrene,
vi bor i en 3 værelses lejlighed på 96 Kvm. .på Indre Nørrebro (Tæt ved Frederiksberg og indre by og mange bus linjer næsten til døren)(forum metro st. i gå afstand)
vi har ingen husdyr samt røgfrit hjem er begge ikke rygere.
lidt om os vi er en familie på 7 personer som består af Mor jeg er dansk muslim 40 år er gift med Far fra Marokko der er buschauffør, vi har Jasmin på 19.år Amina på 13år Ayoub på 11.år Halima på 9.år der går i skole samt Zakariya fra nov 2015.  

har været privat dagplejer ordningen siden sep. 2006
PS. skriv gerne en mail (foretrækker) eller ´sms med oplysninger om evt. Pasnings tider barnets alder mv.
for kan være svær få fat i på tlf. hvis jeg ikke lige tager den så er det fordi jeg har hænderne fulde
Henvendelse rettes til

Safia  
korsgade 41.
2200 københavn N
Telefon 27218196
E-mail safia_lakhdar@hotmail.com

anbefaling

2 / 3
Vores søn Konrad er siden 1. Februar 2010.blevet passet hos verdens skønneste og dejligste dagplejemor Safia. Den 28. Juni 2010. har Konrad fået plads i en integreret vuggestue, derfor bliver vi nød til at sige farvel til Safia.  
Konrad har hos Safia haft en god, tryg start på pasning uden for hjemmet. Der er ingen tvivl om, at Safia har en stor erfaring med at passe børn. Hun har masser af overskud til at hygge om ungerne og komme dagligt ud på legeplads. Konrad er altid glad for at være hos Safia, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at savne hende. Vi kan derfor varmt anbefale jer, at få jeres barn passet hos Safia i hendes private dagplejeordning. I er velkommen til at ringe til os på telefonnummer mor Stine 27269307 og far Mikkel 28728441 for at høre nærmere om vores oplevelse af at få passet Konrad hos Safia.  

MVH Mikkel og Stine forældre til Konrad på 19 måneder  
15 Maj 2012.

Elinor Har været i
dagpleje hos Safia Siden hun var 9 måneder gammel.  
Det har været en god start for Elinor.
Safia Har et stort overskud og er meget nærværende overfor børnene Hun
Skaber hjertelige trygge rammer og er god til at give klar besked omkring barnets trivsel.
Det Skaber tillid. Vi har været utroligt glade for den varme og tryghed der er hos Safia.I
Samarbejdet om at få den daglige logistik til at fungere omkring Elinor Har Safia Været meget
fleksibel, positiv og behjælpsom i snævre vendinger Vi Kan på det varmeste anbefale
Safias dagpleje. Som en mild og rolig start inden det videre institutionsliv
Lisbeth Og Mark Elinors Mor & Far

Dec. 2012.
Vi har været MEGET glade for pasningen hos Safia. Efter en kort indkøring har vores søn Lau været glad hver dag. Når vi afleverer ham smiler han, og når vi henter ham smiler han stadig. Safias er engageret, kærlig, glad og fuld af og energi samt overskud , og vi har hver dag glædet os over at aflevere vores søn i trygge omgivelser. Børnene har en varieret dagligdag med gåture, ture til legeplads samt legestue og rytmik og desuden laver Safia kreative ting med børnene.
Man mærker tydeligt, at Safia er en rutineret dagplejer - der er styr på alt fra indkøring til sutter og næste uges aktiviteter samt ferie-planlægning. Derudover er Safia meget stabil.
Safia har passet Lau i 6 mdr. Vi ville meget gerne være blevet længere hos Safia, men Lau har tidligere end forventet fået tilbudt plads i vores ønske-institution, hvor han kan blive helt til skolealderen og (vigtigst) der er lange udsigter til næste plads hvis vi igen siger nej tak (vi har tidligere sagt nej tak for at forlænge tiden

3 / 3
hos Safia - og vi ville egentligt helst have udskudt skiftet yderligere nogle måneder).
Vi giver Safia de varmeste anbefalinger  
Venlig hilsen Trine Aggeboe & Henrik Søgaard Iversen
-----------------------------
Juni 2013.  
Vores dreng Jakob var netop fyldt et år, da han startede hos Safia. Han er vores første barn, så vi havde lidt gruet for, hvordan det ville være at få ham startet op i pasning efter et helt år hjemme. Det gik heldigvis over al forventning. Safia er utrolig rutineret, omsorgsfuld, har gode idéer til aktiviteter, er altid i godt humør, og forstår virkelig at få de små til at føle sig godt tilpas. Det lyser ud af hende, at hun elsker at arbejde med børn. Jakob blev hurtigt rigtig glad for at være hos Safia, og som forældre er det skønt, at han både var i godt humør, når vi afleverede og hentede ham. Faktisk har vi været så glade for at være hos Safia, at vi udskød hans vuggestuestart, så han fik et helt år hos hende. Det har nemlig været en rigtig god og tryg måde for ham at starte i pasning på. Det skal også nævnes, at Safia er meget stabil (sjældent syg) og de enkelte gange, vi har haft problemer med at hente eller aflevere indenfor åbningstiden, har hun også været fleksibel. Vi kan kun give Safia vores allerbedste anbefalinger, og interesserede forældre er meget velkomne til at kontakte os med evt. spørgsmål. Mvh Jimmi og Annemarie  
•  

dec 2013."Safia har haft passet vores dreng siden februar i år, og vi har været rigtigt glade for hende. Vi føler, at Safia har taget imod ham med stor omsorg og god fornemmelse for hans behov, og han har fra starten været meget glad for hende. På nær de gange, hvor han har været syg, så har vi hver dag hentet et glad og tilfreds barn, og vi mener, at det skyldes, at Safia er meget god til at tilpasse dagene, så der er plads til aktiviteter ude, fx rytmik, legeplads og legestue, men også til at have dage, hvor de bare hygger sig derhjemme og leger sammen.
Et kæmpe plus er også, at Safia virkelig sjældent bliver syg. Hun har styr på tingene og er desuden fleksibel og forstående i forhold til mange af de tidsmæssige udfordringer, man tit havner i som småbørnsforælder. Det er alt sammen med til at skabe gode og trygge rammer for vores drengs oplevelse af dét at blive passet. Hvilket også var en trøst for os som forældre, og dét er også noget, Safia er god til at hjælpen én med.  
Vores dreng starter i vuggestue i begyndelsen af det nye år, hvor han også fylder 2. Vi ville egentlig have flyttet ham derover i juni i år, men valgte at beholde ham i pasning hos Safia til årets udgang, fordi han havde det så godt hos hende. For nylig blev vi så tilbudt plads igen i den ene af de vuggestuer, han er skrevet op til, og den har vi valgt at tage imod denne gang. Vi kommer alle tre til at savne Safia, ikke mindst vores dreng. Så vi kan kun anbefale hendes pasning til enhver, som leder efter et alternativ til lange ventelister.  
Anne-Mette Thiel Hansen og Benjamin Eggert

Sandra er blevet passet hos Safia fra hun var 10 mdr, til hun var knap halvandet år. Vi har været utrolig glade for pasningen hos Safia, som har budt på en hverdag med faste, trygge rammer og en høj grad af nærvær. Især i begyndelsen var det rart, at Safia altid kunne give et meget præcis overblik over, hvordan dagen havde været med hensyn til humør/søvn/mad, så vi hurtigt kunne spore os ind på vores datters behov. Safia har hver uge børnene med til rytmik og i legestue, hvilket er et stort hit hos Sandra. Ligeledes har hun nydt at Safias egne børn har leget med hende de dage, hvor hun har været det sidste barn, som blev hentet, hvilket, sammen med Safia’s fleksibilitet med hensyn til afhentning, har været en stor lettelse de dage, hvor det har knebet at nå det til kl 16. Vigtigst af alt, så har vores datter altid været glad for at være hos Safia.
Vi giver således vores varmeste anbefalinger.

Pia og Anders , forældre til Sandra
Anbefaling af Safia Enevoldsen:

Safia har i perioden april 2014 til maj 2015 passet vores datter Ranja.
Vi har været ovenud glade og trygge ved de i alt 13 måneder hvor vores datter er blevet passet hos Safia. Faktisk valgte vi at udskyde vores behovsdato for en institutionsplads fordi vores datter trivedes så godt.

Safia er en ovenud omsorgsfuld og betænksom dagplejemor. Hun er meget opmærksom på hvordan børnene trives og har været god til også at sige hvis det er noget, som man som forældre bør være opmærksom på. I det hele taget har vores samarbejde været både konstruktivt og åbent, hvilket vi har oplevet som positivt og betryggende. Safia har desuden været både fleksibel og hjælpsom i de situationer hvor vi har haft brug for det.

Safia er god til aktiverer og udfordrer børnene. Dette gælder både inden og uden for rammerne af hendes hyggelige hjem. Børnene er ofte ude og mødes med andre jævnaldrende børn, på legepladser eller til forskellige aktiviteter som fx rytmik og legestue.

Vi kan på det varmeste anbefale andre forældre at lade Safia passe deres børn. Både vi og vores datter har været utroligt glade for Safia.

Skulle I ønske mere information er du/I meget velkommen til at kontakte os på runerobertfriis@gmail.com
 
Venlig hilsen, Nina Stortz og Rune Robert Friis
 
Jeg er mor til 2 børn som begge har være i dagpleje hos Safia Enevoldsen

Jeg kan kun anbefale Safia som dagpleje mor. Hun er et fantastisk varmt menneske som fik det helt rigtige tag over mine børn. 
Min søn startede i vuggestue og fik ikke helt den rigtige opstart. Han er et sensitivt barn som kræver en smule mere omsorg og tryghed.  Vi valgte som forældre at aflsutte samarbejdet med Vuggestuen og i stedet fandt vi Safia.

Han har fået tryghed, omsorg og ikke mindst masser af kærlighed. Begge mine børn har været så glade for Safia. De føler nærmest at hun er familie.

De har fået den rette stimulering. Safia er fantastisk til, at tage børnene med ud stort set hver dag, uanset vejr. Det har de været utrolige glade for.

Jeg har kun varme og kærlige ord for Safia og hendes måde, at passe børn på. Dit barn er i trygge hænder hos denne kærlige og vidunderlige kvinde.
Al held og lykke til Safia
De kærligeste Hilsener
Farwa Og Hussein

København, 04.05.2017
Anbefaling af Safia Enevoldsen

Safia har passet vores dreng, Atle, fra han var 11 måneder til han var 18 måneder, og vi kan give Safia vores varmeste anbefalinger! Som forældre har vi kun oplevet Safia som rolig, glad og dygtig, og som utroligt pligtopfyldende. Hun har været god til at give os plads til, at sige hvordan vi gerne vil have børnepasningen til at fungere, og samtidig har vi været fuldstændigt trygge ved hende og hendes pædagogiske kompetencer. Desuden har det været dejligt at se, hvor oprigtigt glad hun har været for Atle, som hun har taget sig af ud over hvad man kan forvente professionelt. Det har været en fornøjelse at lære Safia at kende på denne måde!

Samtidig har vi dag efter dag afleveret en dreng der lyste op i et smil, så snart han genkendte Safias dør, og som har været glad, mæt og velstimuleret når vi hentede ham senere samme dag. Safia har sørget for at de har været på legepladsen, til legestue eller ude at gå tur når det var det der skulle til. Safia har formået at skabe et trygt og godt miljø for vores dreng, og hans tre kammerater, som hun har passet med samme omsorg.

Vi kan varmt anbefale Safia til enhver der vil benytte sig af hende, og sige at de vil få en dygtig, engageret og kærlig børnepasser, der helt tydeligt elsker at lære børn at kende!

Jon & Katrine

December 2018.
"Vores søn blev passet hos Safia fra han var ca. 10,5 måned til han startede i institution.
Inden han startede hos Safia havde vi læst alle de gode anbefalinger. Alle anbefalinger, som vi kun kan nikke genkendende til!
Safia er omsorgsfuld og kærlig, og vores søn har fra start af været tryg ved at blive afleveret hos hende. Vores søn rækker armene ud efter hende, når han bliver afleveret om morgenen, og der har sjældent været gråd eller brug for lange farvelscener.
Safia er en stabil børnepasser, og har ikke haft en eneste sygedag i den periode vores søn har været passet hos hende. Vi kan varmt anbefale hende til andre familier.

Vi står gerne til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet. Kontakt os på sms 30136150
Mvh. Jacob og Sophie".

Anbefaling fra Elba : Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start ude i verden for vores
datter end hos Safia.
Safias mangeårige erfaring med børn er tydelig og den gav en kæmpe
tryghed for os som forældre. Hun sørger for at give børnene de rammer
der skal til for trivsel; sund mad, en ren ble, en god lur i et rent
og trygt hjem, legetøj og ture på legeplads. Derudover tager hun dem
med til rytmik og legestue to gange om ugen, hvor de kan drøne rundt
og lege med andre børn, synge sange og blive udfordret på en anden
måde end i hjemmet.
Vores datter har altid haft utroligt svært ved at sove og derfor var
vi noget bekymrede for, hvordan det skulle gå hos Safia. Men det tog
Safia i stiv arm og det gik super godt lige fra starten, så det blev
slet ikke et problem.
Men bedst af alt er den enorme mængde tålmodighed, omsorg og ikke
mindst kærlighed, som hun har at give. Det har faktisk været det
allervigtigste for os - at vores barn blev trøstet, krammet oprigtigt
holdt af hver dag.

Derfor kan vi anbefale Safia!
Mvh Tine, Jens og Elba

Kontakt

Safia Enevoldsen
Korsgade 41.1 th
2200 København n